Brugen af nonwoven-stoffer er en integreret del af sundhedsindustrien. De kan bruges til en række forskellige formål, fra kirurgiske gardiner til engangspatientkjoler. De er hygiejniske og komfortable, og de kan hjælpe med at forhindre krydskontaminering under kirurgiske procedurer. De kan også genbruges og komposteres for miljømæssig bæredygtighed.
Der er mange typer nonwoven stoffer og den type du vælger afhænger af dine specifikke behov. Ud over de almindelige nonwovens såsom viskose, polypropylen og polyethylen, er der specielle nonwoven-stoffer, der kan designes til forskellige anvendelser.
Blandt de forskellige nonwovens har komposit nonwovens vundet udbredt popularitet i de senere år på grund af deres mange gavnlige egenskaber, såsom fugtbestandighed, gaspermeabilitet og luftgennemtrængelighed. De kan let behandles med antimikrobielle behandlinger, og de er også ekstremt holdbare, hvilket gør dem til et godt valg til en lang række medicinske anvendelser.
Nonwovens er en form for stof, der er fremstillet ved at kombinere fibre og binde dem enten mekanisk eller termisk. Disse stoffer væves derefter til ark eller baner. Fibrene kan være enhver form for syntetisk eller naturligt materiale.
Nogle af de mest almindeligt anvendte sammensatte nonwoven-stoffer omfatter polypropylen (PP), polyethylen (PE) og en række andre termoplastiske polymerer. Disse stoffer bruges i en bred vifte af produkter, såsom medicinske engangskjoler, kirurgiske draperinger, masker og beskyttelsestøj.

Disse stoffer er lavet af polypropylen og polyethylen og fås i en række forskellige farver, tykkelser og teksturer. De fås også i en række forskellige vævninger, herunder åben vævning og lukket vævning.
I nogle tilfælde kan et ikke-vævet polypropylen- eller polyethylenstof lamineres med en PE-film for at give yderligere egenskaber såsom vanddamppermeabilitet og oxygenpermeabilitet. Disse laminerede stoffer kan bruges som beskyttelsesbeklædning på hospitaler og klinikker, især til patienter med luftvejssygdomme.
Brugen af komposit nonwovens er et voksende forskningsområde. Men forskerne står over for mange udfordrende problemer. Blandt dem er fremkomsten af lægemiddelresistente mikrobielle stammer, som kræver mere effektive detektionsmekanismer til kirurgiske draperinger og masker; og behovet for at udvikle bedre antivirale, antimikrobielle strategier for at beskytte sundhedspersonale mod sygdom.
For at forbedre ydeevnen af sammensatte nonwovens skal forskerne belyse struktur-funktionsrelationerne i disse stoffer. Dette kræver en tværfaglig tilgang til forskningsprocessen. For eksempel kan det være nødvendigt at forstå, hvordan stofferne interagerer med celler og deres relaterede cellulære signaleringsprocesser. Dette vil danne grundlag for at udvikle bedre produkter, der kan bruges til at opdage og dræbe bakterier og vira, og også forbedre organregenerering.